Skip to the content

Inden du smutter: Hvor tilfreds var du overordnet med dit besøg på vores hjemmeside?

Har du lyst til at uddybe dit svar kan du gøre det her nedenfor

SENDSpring over

Vandkvalitet

Vandkvaliteten er vigtig

Vand er et vigtigt levnedsmiddel, som vi gerne må drikke 1-2 liter af hver dag. Det er derfor vigtigt, at der er en god og omfattende kontrol med vandets kvalitet.

Vandkvalitet og grænseværdier for Billund Vandværk

Vandværker skal ifølge lovgivningen informere forbrugerne om, hvad vandet indeholder og om det overholder grænseværdierne.

I tabellen nedenfor findes de mest almindelige parametre. Forbrugere i Billund Vand & Energis vandforsyningsområde, får blandingsvand fra vandværket på Kærhusvej i Billund, kaldet "Billund Vandværk".

Læs også mere om:

Udvidede analyserapporter

Vandets hårdhed

Misfarvet drikkevand
  

De almindeligste analyseparametre

PARAMETER BILLUND VANDVÆRK TILLADELIG VÆRDI VED AFGANG FRA VANDVÆRK
Kontroltype Udvidet  
Dato 03-10-2017  
Hårdhed (°dH) 8,4 5,0 - 30,0
pH 7,6 7,0 - 8,5
Jern, Fe (mg/l) 0,01 0,1
Mangan, Mn (mg/l) <0,002 0,02
Kimtal, 22° C pr. ml <1 50
Kimtal, 37° C pr. ml <1 5
Coliforme bakterier pr. 100 ml <1 ikke målelig
E.coli pr. 100 ml <1 ikke målelig

 

Forklaring på de almindeligste analyseparametre

Hårdhed (°dH)
Angiver indholdet af calcium og magnesium. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer, hvorimod høj hårdhed medfører større sæbeforbrug samt kalkudfældninger.

pH
Angiver vandets surhedsgrad. Mellem 7 - 8 er normalområde.

Jernindhold (Fe)
Hvis jernindholdet i drikkevandet er over grænseværdien kan det give uklart vand, bismag, aflejringer i vandinstallationer, misfarvning af f.eks håndvaske, toiletkummer og vasketøj.

Mangan (Mn)
Forekommer sammen med jern og giver samme ulemper. Hvis mangan udfældes er det sort, hvorimod udfældet jern har en rødlig-orange farve.

Kimtal, 22 grader celcius
Hvis dette tal overstiger grænseværdien tyder det på tilførsel af bakterier fra overfladevand, plantedele eller jord, eller på mikrobiel vækst.

Kimtal, 37 grader celcius
Udgøres hvodesageligt af bakterier, der lever af forrådnende affaldsstoffer o.l.. Bakterier, der kan vokse ved 37°C (legemstemperatur) kan være sygdomsfremkaldende. Pludselige stigninger kan være tegn på forurening.

Coliforme bakterier
Findes i jord, forrådnende plantedele og overfladevand. Coliforme bakterier i drikkevand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord.

E.coli
Findes i menneskers og dyrs tarmkanal. Påvisning af E.coli i drikkevand er normalt tegn på frisk fækal forurening og dermed risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier.

Var denne artikel nyttig?

JA
NEJ

Tak for din feedback.

Har du lyst til at uddybe dit svar kan du gøre det her nedenfor


SENDSpring over

Mange tak