Skip to the content
Menu

Inden du smutter: Hvor tilfreds var du overordnet med dit besøg på vores hjemmeside?

Har du lyst til at uddybe dit svar kan du gøre det her nedenfor

SENDSpring over

Forbrugervalg november 2021

PRÆSENTATION AF KANDIDAT

STILLERLISTE TIL FORBRUGERVALG 2021

 

Gør vi nok for miljøet? ... eller gør vi for meget?

Det og mange andre spændende beslutninger kan du være med til at træffe, hvis du bliver valgt ind i vores bestyrelse. For at komme helt tæt på kundernes behov og ønsker, sidder der nemlig to forbrugere i vores bestyrelse. Bestyrelsen for Billund Vand & Energi varetager den strategiske ledelse af selskaberne indenfor rammerne af ejerstrategien fra Billund Kommune.

Som forbrugerrepræsentant bliver man valgt for en 4-årig periode ad gangen. Bestyrelsen består pt. af 5 personer, en professionel bestyrelsesformand, 2 forbrugervalgte medlemmer og 2 medlemmer, som udpeges af Billund Kommune.

Praktiske informationer om forbrugervalget

For at stille op til valget skal man inden 6. september aflevere en kandidatliste med beskrivelse af kandidaten og en stillerliste  med underskrift fra 10 fysiske stemmeberettigede kunder, som ikke må være fra egen husstand.

De nærmere regler for valg af forbrugerrepræsentanter til bestyrelsen for Billund Vand & Energi A/S fremgår af Valgregulativ 2021.

Valget afvikles elektronisk i perioden 1. november til 14. november 2021. Stemmeberettigede, der ikke selv har adgang til internet eller ønsker hjælp til at stemme, kan møde fysisk op og få hjælp hos Billund Vand & Energi A/S, Grindsted Landevej 40, 7200 Grindsted i tidsrummet mandag til fredag mellem kl. 9 og kl. 14 i perioden 1.-13. november 2021 (indtil dagen før den elektroniske valgperiode)

Hver stemmeberettiget bolig- og erhvervsenhed har én stemme jf. herunder:

Stemmeberettiget til forbrugervalget i selskaberne er:

(a) En boligenhed med individuel afregning til et eller begge selskaber, som på tidspunktet for stemmeafgivelsen aftager forsyningsydelser til eget forbrug fra et eller begge selskaber, (Som dokumentation for kundeforholdet kræves forbrugsstedsadresse og kundenummer, som log-in til valgsiden),
 
(b) en erhvervsenhed med individuel afregning til et eller begge selskaber, som på tidspunktet for stemmeafgivelsen aftager forsyningsydelser til eget forbrug fra et eller begge selskaber (Som dokumentation for kundeforholdet kræves forbrugsstedsadresse og kundenummer, som log-in til valgsiden) og,
 
(c) en bolig- eller erhvervsenhed uden individuel afregning til selskaberne (eksempelvis lejere), som på tidspunktet for stemmeafgivelsen aftager forsyningsydelser til eget forbrug fra et eller begge selskaber, forudsat den pågældende bolig- eller erhvervsenhed senest 10 dage inden første dag, der kan afgives stemme, meddeler til selskaberne, at den ønsker at stemme ved valget. (som dokumentation for aftagerforholdet kræves angivelse af fulde navn, adresse, etage og side ved bestilling).

Du er også meget velkommen ringe og høre mere om forbrugervalgte på tlf. 7650 2700 eller skrive til post@billundvand.dk

Var denne artikel nyttig?

JA
NEJ

Tak for din feedback.

Har du lyst til at uddybe dit svar kan du gøre det her nedenfor. Husk at skrive dit navn og din e-mail, hvis du gerne vil have svar fra os.


SENDSpring over

Mange tak