Til forsiden
Forside Om Billund Vand A/S Ledningsoplysninger Nyheder Udbud Job Kontakt Login

Takster
Refusion ved rørskade
Kloaksystemets opbygning
Ejerskabsafgrænsninger og privat kloak
Uvedkommende Vand
Kloakrotter
Vandets kredsløb
Vandkvalitet
Spildevandsplan
Gode råd
Vand i kælderen
Kontrol af utætheder

Gode råd

Hvad gør jeg hvis det ”lugter af kloak”?
Lugt fra husets interne installationer må ikke forekomme.
  • Der kan sagtens komme kloaklugt fra gulvafløb og håndvask, uden at der er defekter. Afløb og håndvask skal renses jævnligt, især nye gulv-afløb med indbygget vandlås.
  • Hvis dette ikke er tilfældet skal andre forhold undersøges. Kraftigt regnvejr kan suge vandlåsen tom, ligesom vandlåse kan udtørre, hvis de ikke bruges gennem længere tid. Åbn for vandhanerne og træk ud i toilettet, så vandlåsene fyldes med vand.
  • Hvis dette ikke hjælper, bør du kontakte et VVS-firma.
     
Hvad gør jeg hvis kloakken er stoppet?

Hvis din kloak ikke virker, kan det være, at den offentlige ledning eller din private ledning er stoppet til. Billund Vand vedligeholder den offentlige del af kloakken – ind til skel. Du skal selv vedligeholde den private del af kloakken - inden for skel. Se ejerskabsafgrænsninger.
 

  • Har du en skelbrønd indtil grunden, kan du se efter, om den er stoppet. Er brønden tom, er det kloakken på din egen grund, der er stoppet. Du skal selv bestille og betale en slamsuger for at få kloakken renset.
  • Hvis ikke du har en skelbrønd, skal du finde den brønd som er nærmest skel. Hvis brønden er tom, er det kloakken på din egen grund, der er stoppet. Hvis den er fuld med spildevand, kan det være dit stik frem til skel som er stoppet, eller det kan være den del af stikket som Billund Vand ejer. Her kan du vælge at kontakte Billund Vand for at bestille en spuler på tlf 7531 0939.
    Du skal dog være klar over, at hvis det er din egen kloak som er stoppet, forebeholder Billund Vand sig ret til at sende en regning på spuleopgaven.Billund Vand betaler for oprensning, hvis forstoppelsen skyldes fejl i den offentlige del af ledningen.

Hvordan holder jeg øje med mit eget afløbssystem?
Sørg for at: 
  • Der er fri adgang til alle dæksler. Ingen dæksler bør være gemt under fliser, jord m.v. rense tagrender jævnligt, så blade og kviste ikke tilstopper tagbrøndene.
     
  • Løfte brønddækslerne af og til, og se om der står vand i gennem-løbsbrønden. Hvis der står vand i gennemløbsbrønden er det tegn på begyndende ilstopning.
     
  • Vær opmærksom på at rødder fra større træer kan trænge ind i ledningen og dermed tilstoppe denne.
     
  • Checke alle gulvafløb i huset. De skal være rene og vandfyldte.
  • kemika-lier, malingsrester, medicinrester m.v. ikke hældes i afløbet. Tingene kan afleveres på kommunens genbrugsplads.
     
  • Ikke smide hygiejnebind, vatpinde, vaskeklude m.v. i toilettet.
  • At begrænse udskylning af fritureolie, stegefedt og lignede for at undgå ”fedtpropper” i kloakken.


Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40
7200 Grindsted
Tlf.: 76 50 27 00
Mail: post@billundvand.dk

VI ANVENDER COOKIES

Denne hjemmeside anvender cookies til måling af trafik, optimering af indhold og forbedring af brugeroplevelsen.
Hvis du klikker luk knappen accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her