Til forsiden
Forside Om Billund Vand A/S Ledningsoplysninger Nyheder Udbud Job Kontakt Login

Takster
Refusion ved rørskade
Kloaksystemets opbygning
Ejerskabsafgrænsninger og privat kloak
Uvedkommende Vand
Kloakrotter
Vandets kredsløb
Vandkvalitet
Spildevandsplan
Gode råd
Vand i kælderen
Hvad sker der når det regner
Kontrol af utætheder

Vand i kælderen

Hvorfor fik jeg vand i kælderen?
Når det regner kraftigt, bliver afløbssystemet overbelastet, og vandet stiger op over rørene. Det er iæsr i de ældre bydele, hvor regnvand og spildevand ledes i den samme ledning (fællessystem) at problemet opstår.

Hvis din kælder ligger lavt i forhold til afløbssystemet, er du særlig udsat for at få spildevand i kælderen, når det regner meget kraftigt. Vand i kælderen kan også skyldes forstoppelse i kloaksystemet under dit hus

Er skaden sket?
Har du fået oversvømmelse i kælderen skal du kontakte dit eget forsikringsselskab. De kan oplyse, om de muligheder, du har for at få rengjort din kælder, og for at få erstattet de ting, som har lidt skade.

Hvad kan jeg gøre, så det ikke sker igen?
Du skal kontakte en autoriseret kloakmester. Han kan gennemgå dit afløbssystem og vejlede dig om, hvordan problemerne kan løses. Det er også ham, der skal udføre arbejdet.

Der er forskellige måder at løse problemet på, f.eks. højvandslukker eller pumpe – og det rigtige valg er individuelt fra hus til hus.

Hvorfor er det ikke Billund Vands problem?
Billund Vand har pligt til at aflede spildevand fra din ejendom fra stueplan og derover.  Afløb fra kælder er dit eget ansvar – og derfor er det også dit eget ansvar at sikre denne mod oversvømmelse.

Hvad gør Billund Vand?
Billund Vand har ansvaret for, at det offentlige afløbssystem er i orden. Det offentlige afløbssystem går normalt ind til skel (se ejerskabsafgrænsninger).

Vi gør alt hvad vi kan for at sikre en effektiv afledning, inden for de økonomiske rammer vi har.

Vi arbejder konstant på at forbedre ledningsnettet, og vi prøver ved hjælp af omlægninger, renoveringer og overløbsbassiner at forbedre afløbssystemet, så det kan tage meget store vandmængder. Men vi er ikke herre over naturen, så vores indsats er ikke en garanti, når voldsomme regnskyl sætter ind.

I dansk praksis for dimensionering af kloakkerne er det normalt, at de gamle rør er fyldt til randen hvert 2. år.

Nye områder samt større renoveringer dimensionerer vi efter de nye forskrifter (skrift 27 og 29), som forsøger at tage hensyn til klimaændringerne.

    Skrift 27

    Skrift 29

Billund Vand vil gerne informeres
Vi vil gerne have besked om kælderoversvømmelsen. Vi tager det med i vores renoveringsplanlægning. Måske kan/skal der gøres noget i dit område for at minimere overbelastningen af kloaksystemet. Du kan give oplysningerne til Plan & Projekt

    Hvad sker der når det regner

Teknologisk Institut står bag denne animation af, hvad der sker med regnvandet under små og store regnbyger med forskellige kloakker.

Hent Adobe Reader

På denne side er der links til PDF filer.

For at læse disse filer skal du bruge Adobe Reader. Programmet er gratis og kan downloades hos Adobe.


Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40
7200 Grindsted
Tlf.: 76 50 27 00
Mail: post@billundvand.dk

VI ANVENDER COOKIES

Denne hjemmeside anvender cookies til måling af trafik, optimering af indhold og forbedring af brugeroplevelsen.
Hvis du klikker luk knappen accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her