Til forsiden
Forside Om Billund Vand A/S Ledningsoplysninger Nyheder Udbud Job Kontakt Login

Driftsinformation
Pressemeddelelser
Ny spildevandsledning fra Billund til Grindsted
Kloakering af Urup
Donslund Renseanlæg nedlægges

2. november 2017
Det hele gik i vand - da Billund Vand indviede vandværket

Lørdag 28. oktober havde Billund Vand indvielse af Vandværket i Billund.

150 gæster havde nogle spændende timer i selskab med medarbejdere fra Billund Vand, da udvidelsen af vandværket på Kærhusvej fandt sted.

Vejret ved indvielsen viste sig fra sin bedste side, da regnen leverede de kommende års drikkevand i rigelige mængder. Indenfor i tørvejr blev de mange besøgende beværtet med vand, vandbakkelser, sodavand og kaffe brygget på drikkevand i rigelige mængder.

Indvielsen blev foretaget af Per Nyhus, Udvalgsformand for Teknik & Miljø samt næstformand i bestyrelsen i Billund Vand. Per klippede den blå snor og startede de nye pumper på vandværket. Vandværket er efter en samlet investering på ca. 18 mio kr. ombygget og udvidet, således at vandværket kan levere den masser af rent vand til Billund by´s borgere, turister og erhverv i mange år.

Vandværket er nu udvidet til to selvstændige forsyningslinjer lige fra boringerne i hhv. 100 og 200 m dybde, via filtre og vandbehandling til de nye pumper der leverer vandet ud i Billund by.

Hermed er alt vandforsyning til Billund by og omegn samlet et sted. Dette betyder også at det gamle vandværk inde midt i Billund By nu bliver revet ned og giver plads til byudvikling.

Der var flere rundture for gæsterne, der fik vist vandets vej – lige fra boringerne, over vandbehandlingen og til det rene vand bliver pumpet ud i vandledningerne under Billund by og kommer ud af vandhaner, brusere og andre åbne vandhaner.

Der var også en konkurrence, hvor gæsterne virkelig blev udfordret. Der skulle gættes/smages forskel på vandværkets vand og flaskevand. Vandet fra Billund Vandværk er meget blødt så det var en svær opgave – men der var mange rigtige gæt og der blev hurtigt fundet 3 vindere af flotte vandkarafler blandt alle de rigtige svar.

Det var alt i alt en rigtig hyggelig formiddag i godt selskab med vores kunder og spørgelysten var heldigvis stor.

Tusinde Tak for den flotte opbakning og ros til medarbejderne fra Billund Vand.

 

 

 



Læs flere nyheder her

Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40
7200 Grindsted
Tlf.: 76 50 27 00
Mail: post@billundvand.dk

VI ANVENDER COOKIES

Denne hjemmeside anvender cookies til måling af trafik, optimering af indhold og forbedring af brugeroplevelsen.
Hvis du klikker luk knappen accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her