Skip to the content
Menu

nyheder

Businesscontroller med flair for data

Den 1. maj 2024

Billund Vand & Energi A/S er en forsyningsvirksomhed i en spændende udvikling. Vi søger derfor en dygtig og nysgerrig kollega med flair for økonomi og data i nyoprettet stilling som business controller.

Arbejdsopgaver

Dine primære arbejdsopgaver bliver at omsætte nuværende og kommende lovgivning til best practice og sund fornuft, så vi kan bevare en bæredygtig økonomi. Konkrete opgaver vil bl.a. omfatte

  • optimering og indberetning til de økonomiske rammer og benchmark,
  • vedligehold af koncerninterne aftaler,
  • grave data frem, kvalitetssikre og sammensætte dem, så de kan skabe overblik og beslutnings-grundlag,
  • være med til at udvikle vores ledelses- og ESG-rapportering
  • diverse opgaver i forbindelse med kunder, økonomi- og risikostyring.

Da flere af opgaverne er branchespecifikke, vil der være en oplæring og løbende videreuddannelse bl.a. via vores brancheorganisationer. Da stillingen er nyoprettet, vil der være god mulighed for at præge indholdet.

Dine kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du har en økonomisk eller juridisk baggrund og/eller erfaring fra lignende stilling samt har flair for håndtering af data. Arbejdsopgaverne kræver, at du er struktureret med sans for detaljen, kan indsamle og bearbejde ny viden, bevare overblikket, udvikle nyt eller tilpasse eksisterende. Du skal kunne trives med både tilbagevendende opgaver og udviklingsopgaver. Det er vigtigt, at du er nysgerrig og respektfuld i dialogen med kollegaer, da mange af opgaverne kræver et godt samarbejde. Billund Vand & Energi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads, det er derfor væsentligt, at du som person og kollega ønsker at være en del af dette og bidrage hertil. Du skal kunne se dig selv i Billund Vand & Energis værdigrundlag:

  • Vi tør gå foran
  • Vi tager ansvar
  • Vi er engagerede
  • Vi udviser ordentlighed
  • Vi yder service

 Vi tilbyder:

En spændende og meningsfuld hverdag, hvor der ikke er to dage, der er ens. En arbejdsplads, hvor tryghed, tillid og trivsel vægtes højt. Skønne kollegaer, som møder dig med godt humør. Et kunde- og økonomiteam, hvor vi hjælper hinanden. Fokus på personlig og faglig udvikling. Fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemmefra en gang om ugen. Arbejdsstedet er Grindsted Renseanlæg, Grindsted Landevej 40, Grindsted. Ansættelse sker i henhold til dine kvalifikationer og gældende overenskomst med KL.

Der afholdes løbende ansættelsessamtaler med tiltrædelse 1. august 2024.

(med mulighed for at afvikle ferie primo august)

Hvis det er noget for dig, glæder vi os til at høre fra dig, skriv din ansøgning med CV inden 1. juni til:

Billund Vand & Energi A/S, Grindsted Landevej 40, 7200 Grindsted, mail: post@billundvand.dk

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Kunde- og økonomichef Randi Hovgård på telefon 7650 2702, mail: rhn@billundvand.dk

 Billund Vand & Energi A/S er ejet af Billund Kommune. Vi varetager drikkevandsforsyning, spildevands-forsyning, tømningsordning og rottebekæmpelse i Billund Kommune. Vi har fokus på miljø og bæredygtighed. Du kan læse mere om Billund Vand & Energi på vores hjemmeside www.billundvand.dk.