Skip to the content
Menu

Alle kan følge med, når der sker overløb i Billund

12. november 2021

Selskabet Billund Vand & Energi har lagt deres overløbsdata frit frem på nettet, så alle kan følge med i, hvornår der sker overløb, og hvor store mængder det drejer sig om.

To klik med musen fra forsiden på billundvand.dk og så kan man få status på overløb fra Billund Vand & Energis 21 overløbsbygværker. Endda med løbende opdateringer flere gange om dagen. I skrivende stund fremgår det, at de seneste overløb fandt sted d. 11. september. Er man særligt interesseret, kan man klikke sig ind på de enkelte bygværker for at se, hvor store udledninger de hver især tegner sig for.

”Det var da med en vis spænding, vi lagde tallene ud. Vi prøvede at forestille os, om der ville komme en telefonstorm. Data var jo ikke fuldstændig perfekte, men vi har ikke fået nogle negative reaktioner overhovedet,” siger Jesper Primdahl, der er plan og projektchef i Billund Vand & Energi. Han mindes den dag i november 2020, hvor Billund Vand & Energi lagde data frit frem på hjemmesiden. På det tidspunkt havde man dog været i fuld gang med målinger i flere år.

”Det er ikke nyt for os at måle overløb. Vi startede tilbage i 2016. Dengang var man tilfreds med at kunne se, om der var overløb eller ej. Men der har været en udvikling i samfundet og en øget opmærksomhed på overløb,” siger Jesper Primdahl.

Alle selskabets overløbsbygværker er forsynet med en slags radar, der måler, hvor højt vandet står. Og derudfra kan man beregne mængden af overløbsvand fra hvert enkelt bygværk. En del bygværker er blevet modificeret, så det er blevet nemmere at måle det vand, der løber over. Jesper Primdahl vurderer, at målingerne i dag er omkring 85 % retvisende.

Næsten lige så rent som renset spildevand

En ting er mængderne af overløbsvand, noget andet er den koncentration af kvælstof og fosfor, som findes i vandet. Og for at blive klogere på de tal og dermed miljøpåvirkningen fra overløbene, har Billund Vand & Energi siden marts taget stikprøver fra et overløb i byen Sønder Omme.

Stikprøverne har indtil videre vist, at overløbsvandet er næsten lige så rent som det rensede vand, man udleder fra kommunens største renseanlæg, som i øvrigt overholder kravene.

Miljømæssigt er det naturligvis en god nyhed, at overløbsvandet er næsten lige så rent som renset spildevand, men der skal flere målinger til, inden selskabet tør drage en endelig konklusion, påpeger Jesper Primdahl.

En af de faktorer, som skal undersøges nærmere, er variationen i det vand, der løber ud i naturen, når der sker overløb. Det første vand har en højere koncentration af næringsstoffer end det vand, der kommer senere. "Så hvis der sker overløb i en halv time, skal den første del af overløbet undersøges med korte prøveintervaller på f.eks. 1-2 minutter for at se, hvordan stofmængderne ændrer sig, og hvad det betyder for den samlede udledning af næringsstoffer,” siger Jesper Primdahl.

Fortyndet af højtstående grundvand

Selskabet har to prøveoptagere, som kan programmeres til at tage prøver, når der er overløb. Planen er at lade en prøveoptager stå et år det samme sted og måle på indholdet i overløbsvandet. Der sker ikke de store ændringer i kloakoplandet, og derfor vil der heller ikke ske de store udsving i stofmængderne, vurderer Jesper Primdahl.

Han har dog en teori om, at koncentrationen af næringsstoffer er større i overløb, der sker om sommeren, sammenlignet med dem, der finder sted, når det er vinter. Det skyldes, at der flere steder i kommunen siver rent grundvand ind i kloaksystemet, og om vinteren står grundvandet højere end om sommeren. Derfor vurderer Jesper Primdahl, at spildevandet om vinteren er mere fortyndet af grundvand.

Når der er overløb, der hvor prøveoptageren står, lyder der en alarm hos selskabet, og så skal prøven analyseres inden for et døgn. I den næste tid får Billund Vand & Energi mulighed for at lade en praktikant fra Aarhus Universitet arbejde med selve prøvetagningen for at finde ud af den mest retvisende måde at foretage målingerne på. Det kan være intervallet mellem prøverne eller størrelsen på prøverne, der skal skrues på.

Overvågning giver færre overløb

Målingerne kan bruges til at fastslå miljøpåvirkningen og samtidig sikre, at man får mest miljø for pengene, hvis man vælger at investere yderligere i at nedbringe overløb. Det kan også være, at påvirkningen er så beskeden, at man i kommunen er tilfreds med den udledning, der sker, hvis stofmængderne fortsætter med at være lave.

Men blot det, at man nu har pålidelige målere på samtlige overløbsbygværker, kan også bruges til at mindske overløb, fordi Billund Vand & Energi hurtigt kan se, hvis der er noget galt i systemet, som gør, at spildevandet finder vej ud af bygværket i stedet for kloakrørene.

”Vi har eksempler på, at der nogle gange sætter sig noget fast i vores kloaksystem. Men så længe, der er et overløbsbygværk, forsvinder vandet jo. Og det kan stå sådan et stykke tid, hvor røret er blokeret, og overløbet træder i funktion. Inden vi fik overvågning på alle bygværkerne, kunne det stå sådan i ugevis, før man opdagede det. Men det vil ikke ske mere,” forklarer Jesper Primdahl.

Det kan være en fedtprop, der sætter sig fast i røret, eller grene, hvor der løbende bygger sig papir og vådservietter op omkring, så det til sidst blokerer en stor del af røret. Proppen kan også opstå i overgangen fra en større til en mindre dimension rør på hver sin side af et overløbsbygværk.

 

Dyk ned i tallene

For teoretisk at beregne mængden af næringsstoffer i overløbsvandet har selskabet ganget vandmængden med de forskellige værdier i udlederkravet, hvilket svarer nogenlunde til de foreløbige resultater fra prøveoptageren.

Når Billund Vand & Energi har foretaget målinger i et helt år det samme sted, kan selskabet bruge de faktiske målinger til at lave et mere præcist estimat for, hvor store stofmængder det enkelte overløbsbygværk udleder.

Hvis du vil se, hvordan overløbsdata bliver vist på Billund Vand & Energis hjemmeside, kan du finde det her: www.billundvand.dk/vores-ydelser/overloeb/

 

Hele artiklen kan også læses her (side 38-39): VAND I TAL

VIL DU VIDE MERE?

Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.