Skip to the content
Menu

Grindsted Genbrugsplads er lukket torsdag d. 25. september

18. september 2025

Grindsted Genbrugsplads er i gang med en omfattende ombygning. Arbejdet er forløbet så godt, at pladsen har kunne holde åbent som normalt. Men nu er projektet nået til en fase, hvor der er behov for at lukke pladsen en enkelt dag.

Derfor holder genbrugspladsen lukket torsdag d. 25. september.

”Vi er meget glade for, at ombygningen skrider så godt frem. Vi ønsker at skabe en god oplevelse både under og efter projektet. Derfor håber vi på forståelse for, at vi har brug for en dag til dette arbejde, så det er sikkert for alle at færdes på pladsen,” siger Arne Søgaard, driftschef i Billund Vand & Energi.

Har du brug for at komme af med affald netop denne dag, kan du i stedet besøge Billund Genbrugsplads på Havremarken 8. Her er både private og erhverv velkomne. Normalt skal man være tilmeldt for at komme ind, men netop denne dag står bommen åben.

Genbrugspladsen i Billund har denne dag åbent som normalt fra 7-17.

 

VIL DU VIDE MERE?

Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.