Skip to the content
Menu

Ejerforhold og ejerstrategi

Billund Vand & Energi A/S er et aktieselskab ejet af Billund Kommune med 100% af aktierne.


Billund Vand & Energi A/S
Selskabet Billund Vand & Energi A/S ejes 100% af Billund Kommune. Selskabet er oprettet som et holdingselskab som varetager sine aktiviteter igennem 3 helejede datterselskaber, idet selskabet udfører serviceaktiviteter i form af driftsopgaver og administration m.v. for datterselskaberne. Billund Vand & Energi A/S har 30 medarbejdere og en årlig omsætning på 70 mio. kr.
 
Billund Drikkevand A/S
Selskabet ejes af Billund Vand & Energi A/S. Selskabets formål er at varetage vandforsyning i et forsyningsområde omkring Billund By under Billund Vandværk. Selskabets formue og indtægterne ved vandforsyningsvirksomheden kan ikke anvendes til andet formål end varetagelse af vandforsyningsaktiviteterne.
 
Billund Spildevand A/S
Selskabet ejes af Billund Vand & Energi A/S. Selskabets formål er at varetage spildevandsforsyning i Billund Kommune og spildevandsrensning på alle rensningsanlæg i Billund Kommune på nær Grindsted Renseanlæg (Se særskilt selskab). Selskabets formue og indtægterne ved spildevands-forsyningsvirksomheden kan ikke anvendes til andet formål end varetagelse af spildevandsforsyningen.
 
Grindsted Renseanlæg A/S
Selskabet ejes af Billund Spildevand A/S. Selskabets formål er at varetage spildevandsrensning på Grindsted Renseanlæg. Selskabets indtægter og formue kan ikke anvendes til andet formål end varetagelse af spildevandsrensning.
Billund Affald & Genbrug A/S
Selskabet ejes af Billund Vand & Energi A/S. Selskabets formål er at varetage affaldshåndtering, herunder genbrugspladser samt hente- og bringeordninger i Billund Kommune. Selskabets formue og indtægterne ved affaldsvirksomheden kan ikke anvendes til andet formål end varetagelse af affaldsforsyningsaktiviteterne.

Ejerstrategi

Billund Kommunes strategi for ejerskab til Billund Vand-koncernen

  

Billund Vand & Energi-koncernen er stiftet af Billund Kommune i 2010 som et led i at imødekomme Vandsektorlovens krav om udskillelse af ejerskab af og ansvar for drift af vandforsyningsvirksomhed og spildevandsforsyningsvirksomhed til selvstændige aktieselskaber.

I 2012 blev Billund Energi A/S etableret som et selvstændigt selskab i koncernen med henblik på varetagelsen af ejerskabet og driften af biogasanlægget, ”Billund BioRefinery”.

 

Billund Kommune har siden etableringen af Billund Vand & Energi vedvarende aktivt udøvet sit ejerskab, men ønsker nu med vedtagelsen af denne strategi at formalisere kommunens strategi og strategiske målsætninger for Billund Vand & Energi.

Byrådet godkendte den 1. januar 2025 vedhæftede ejerstrategi for Billund Vand & Energi.

DOWNLOAD EJERSTRATEGI