VIL DU VIDE MERE?
Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.
14. august 2026
Velkommen til festlig indvielse af Grindsted Genbrugsplads fredag den 28. august, kl. 14.30 – 16.30
Efter en omfattende renovering af genbrugspladsen i Grindsted, glæder vi os til at tage imod vores kunder og samarbejdspartnere i en ny og forbedret udgave af pladsen.
Renoveringen har til formål at gøre genbrugspladsen mere tidssvarende, bl.a. bliver den mere sikker og mere overskuelig. Vi håber, at det hermed bliver nemmere at sortere det medbragte affald, så vi sammen kan sikre mest muligt genanvendelse. Du er naturligvis stadigvæk altid velkommen til at spørge vores flinke genbrugsvejledere om hjælp til sortering.
Vi er i Billund Kommune i forvejen gode til at sortere vores affald, nu kan vi forhåbentlig blive endnu bedre. Bl.a. har genbrugsbordet, hvor kunder kan stille rene og brugbare ting, som andre kan få glæde af, fået en gevaldig opgradering.
Alle er velkomne til at deltage i indvielsen, hvor der vil være mulighed for at få en rundvisning ligesom der vil være gratis is og pølser samt noget at drikke.
For at blive helt klar til den store indvielse er Grindsted Genbrugsplads lukket tirsdag den 25. februar. Hvis det ikke er muligt at udsætte besøget på genbrugspladsen til en anden dag, kan vi henvise til genbrugspladserne i Billund, Vorbasse, Sdr. Omme eller Filskov, se adresserne på vores hjemmeside www.billundvand.dk (Affald og genbrug/genbrugspladser)
På de øvrige genbrugspladser skal man dog være opmærksom på, at man skal være tilmeldt bommen, som giver adgang til genbrugspladserne i åbningstiderne. Samme system (24-7), som aflæser bilens nummerplade, etableres også på Grindsted Genbrugsplads.
Læs evt. mere om tilmelding til bommen på genbrugspladserne på vores hjemmeside eller få hjælp til at blive tilmeldt til indvielsen af Grindsted Genbrugsplads.
Vi glæder os til at se jer på genbrugspladsen.
Med venlig hilsen Billund Vand og Energi
FAKTABOX
Program for indvielsen af Grindsted Genbrugsplads 28. august
Kl. 14:30: Dørene åbner
Kl. 15:30: Borgmester Stephanie Storbank holder indvielsestale.
Kl. 16.30: Tak for i dag
Der er gratis is og pølser, rundvisning og hjælp til tilmelding til bommen under hele indvielsen.
Adressen er Ribe Landevej 6, 7200 Grindsted
Kontaktperson: Thomas Kruse Madsen, tlf. 76502701, tkm@billundvand.dk
Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.