Skip to the content
Menu

Ny adgangskontrol på Grindsted Genbrugsplads skal sikre fair vilkår for alle

5. november 2026

For at sikre, at Grindsted Genbrugsplads benyttes af de borgere og virksomheder, der er tilmeldt og betaler til ordningen, indføres der adgangskontrol med bom på pladsen.

Dermed bliver adgangsforholdene ens på alle fem genbrugspladser i Billund Kommune. Genbrugspladserne i Billund, Sdr. Omme, Vorbasse og Filskov har nemlig haft bom i flere år.

Bommen på Grindsted Genbrugsplads aktiveres den 1. december.

Adgangskontrollen skal være med til at sikre, at genbrugspladsen er til gavn for de kunder, der er med til at finansiere ordningen.

Thomas Kruse Madsen udtaler: Vi ønsker, at det nye bomsystem skal være nemt og smidigt for tilmeldte brugere, samtidig med at det forhindrer uønsket adgang.

Tilmelding sker via hjemmesiden

For at få adgang til genbrugspladsen skal du tilmelde dig og dine køretøjer på forhånd. Du kan sagtens tilmelde flere nummerplader/køretøjer ved registrering, men de skal være hjemmehørende i kommunen. Tilmelding og evt. ændring foregår let og hurtigt via Billund Vand og Energis hjemmeside:
https://www.billundvand.dk/affald/genbrugspladser/

Billund Vand og Energi opfordrer alle kunder til at få tilmeldt sig i god tid inden opstarten, så overgangen til det nye system glider så let som muligt.

Når du tilmelder dit køretøj/bil i systemet, tjekker vi, at du bor i kommunen og betaler til ordningen, det tager normalt 1-3 arbejdsdage. Du får direkte besked på den angivne mailadresse, når registreringen er godkendt.

Registrerer du for en virksomhed, skal du desuden have et vejekort, da erhverv betaler prisen for genbrug/bortskaffelse i henhold til vægt, som måles på brovægten.

Fleksibel adgang for alle tilmeldte

Når du er tilmeldt systemet, vil bommen automatisk åbne, når kameraet aflæser din registrerede nummerplade. Alternative løsninger for adgang for tilmeldte er:

Mobiltelefon: Du kan åbne bommen ved at ringe til det nummer, der står ved bommen.

Sygesikringskort: Du kan scanne dit sygesikringskort på standeren ved bommen. Dette kræver dog, at du har indberettet dit CPR-nummer ved tilmeldingen.

Affaldsteamet står klar til at hjælpe, hvis der er spørgsmål til bommen eller til registreringen på telefon 7650 2700 tast 1 for affaldsteam eller på e-mail: affald@billundvand.dk.

Pressekontakt for yderligere oplysninger:

Randi Hovgård
Kunde- og Økonomichef
Billund Vand & Energi
Tlf.: 76502700

E-mail: affald@billundvand.dk

VIL DU VIDE MERE?

Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.