VIL DU VIDE MERE?
Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.
Priser for 2026
4. december 2025
Billund Vand & Energi henter dit affald og står for drift af genbrugspladserne. Vi modtager og renser dit spildevand via ledning eller tømningsordning, og i Billund by leverer vi også rent drikkevand. Her kan du se priserne for 2026.
Spildevand og drikkevand
Prisen for drikkevand og spildevand er bygget op af en fast grundpris og derudover en variabel pris pr. kubikmeter brugt vand. I 2026 bliver den variable pris holdt i ro, mens den faste pris følger det anbefalede indeks fra brancheorganisationen DANVA og dermed stiger en lille smule.
Tømning af bundfældningstanke
Prisen for tømning af bundfældningstanke følger det anbefalede indeks fra brancheorganisationen og stiger dermed også en lille smule.
Affald og genbrug
For en standard husstand i parcelhus stiger prisen for affald fra 3257,50 kr. i 2025 til 3.765 kr. i 2026. På landsplan var gennemsnitsprisen for affald for en standard husstand i 2025 på 4.035 kr. Det betyder, at Billund Kommune også efter stigningen ligger under gennemsnittet.
Den primære årsag til stigningen er de omfattende renoveringer af genbrugspladserne i Billund og Grindsted. Den nye Billund Genbrugsplads blev indviet i november 2025, mens den nye Grindsted Genbrugsplads forventes at stå klar i foråret 2026.
Derudover er der generelle prisstigninger på især forbrændingsegnet affald.
Læs mere om priser
Forsyningsområderne er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet, hvilket betyder, at kunderne betaler de reelle omkostninger ved drift af affalds-, vand- og spildevandsområderne.
Som boligejer skal du også årligt betale et rottegebyr. Det bliver afregnet direkte af Billund Kommune.
Du kan beregne din vandpris og få sparetips på vores side om vandpriser
Du kan læse mere om affaldspriser i Forsyningstilsynets rapport om affaldspriser fra 2019-2025
Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.