VIL DU VIDE MERE?
Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.
Vi separatkloakerer i det sydlige Sdr. Omme, ved seperatkloakering skilles regnvand fra spildevand, så det ledes to forskellige steder hen.
Der har været afholdt borgermøde for de berørte borgere, ligesom de er blevet varslet forinden.
Fordelene ved separatkloakering er bl.a.:
- Mindre risiko for oversvømmelse i kældre
- Mindre risiko for overløb
- Reducerer mængden af vand, der skal pumpes til renseanlægget
- Forbedrer rensning og drift af renseanlæggene, da regnvandet ikke længere belaster anlægget.
For at sikre en hurtig og arbejdsmæssig forsvarlig gennemførelse af projektet, er det nødvendigt at spærre Grindstedvej fra den 9. november.
Vi forventer at være færdige på denne strækning lige inden jul, hvorefter arbejdet fortsætter på villavejene. For de berørte borgere i området, vil der findes løsninger undervejs i projektet. Alle andre trafikanter skal finde en anden vej i denne periode. Der er kommet skilte op, som informerer nærmere.
Hvis du vil vide mere om separatkloakering, kan du evt. se mere i vores lille explainer-video på YouTube
Hvis du har spørgsmål til projektet, er du velkommen til at kontakt os på tlf. 7650 2700 eller skrive på post@billundvand.dk.
Se en video omkring separatkloakering:


Følg os på Facebook og bliv klogere på, hvordan du også er med til at gøre miljøet en stor tjeneste.